Miljørigtigt indeklima
Teknologisk Institut er en selvejende og
almennyttig institution.
Instituttet udvikler, anvender og formidler forsknings- og
teknologibaseret viden til dansk erhvervsliv.
Således deltager Instituttet i
samfundsnyttige udviklingsprojekter i et tæt samarbejde med førende
forsknings- og uddannelsesinstitutioner i både Danmark og i
udlandet. Derudover gennemfører Teknologisk
Institut rådgivnings- og standardiseringsaktiviteter, som
bidrager til en dynamisk og harmonisk samfundsudvikling. Endelig
medvirker Instituttet til at styrke den danske arbejdsstyrkes
kompetencer i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og gennem
egen kursus-, certificerings- og foredragsvirksomhed. Teknologisk
Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi
hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller
forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og
organisationsformer. Instituttet samarbejder med eksisterende
og nye virksomheder enkeltvis og i grupper om teknologisk og
ledelsesmæssig fornyelse og effektivisering, såvel bredt som
på avancerede områder.
Derfor har vi fokus på:
-
Innovation og konkurrenceevne
-
Læring og ledelse
-
Bæredygtig ressourceudnyttelse
-
Omkostningseffektivitet i virksomhed og
samfund
Teknologisk Institut er godkendt af
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling som GTS-institut.
Hendes Majestæt Dronningen er protektor for
Teknologisk Institut.