Beregn transportenergien!
Ingeniøren skal beregne, om det er muligt at overholde bygherres krav til transportenergien, når udformningen, behovet, varmebelastningen, reguleringen og luftmængderne er skitseret for lokalerne og teknikrummet er placeret i bygningen.
Den dimensionerende luftmængde er beregnet for lokalerne. I skitseprojektet kan det forudsættes, at den dimensionerende luftmængde kører hele døgnet hele sommeren. Det skal vurderes, om der også er behov for døgnventilation i de solrige måneder april, maj og september.
Om vinteren er der behov for ventilering i forhold til luftkvalitet i arbejdstiden. Luftmængderne er typisk da mere end halveret i forhold til dimensionerende luftmængde. Transportenergien falder dramatisk, når luftmængderne sænkes.
Hvis lokalerne opvarmes i fyringssæsonen gennem ventilationsanlægget, så øges drifttiden for dimensionerende luftmængde i ventilationsanlægget i fyringssæsonen.
Ud fra kravet, til transportenergien, kendskabet til dimensionerende luftmængde og drifttider beregnes SFP faktoren og nødvendige kanaldimensioner. Ingeniøren vurderer, om det er muligt at overholde bygherrekrav, og arkitekten orienteres.
Step 1
Det første step er fastlæggelse af 5 parametre, som har betydning for temperaturniveauet i lokalerne. Når denne beregning er gjort, kendes det nødvendige luftskifte for at stabilisere temperaturen. Det er den dimensionerende luftmængde qd, som kan omregnes til m3 pr time pr m2 opholdszone.
Det skal skønnes hvor mange timer årligt, det er nødvendigt at ventilere med dimensionerede luftmængde. Antal timer er Td.
Herefter beregnes SFP faktoren:
SFP = E [kWh/(m2*år)] *3,6*106 [J/kWh] / (qd [m3/(h*m2)] * Td [h/år])
Hvor E er kravet til transportenergien.
Tryktabet Δp over hver ventilator er omtrent:
Δp = ½ * SFP *ηt , hvor ηt er den totale virkningsgrad.
Step 2
Det andet step er at fastlægge, om det er muligt at opbygge et ventilationsanlæg, hvor det dimensionerede tryktab kan overholde det beregnede tryktab i step 1. Dette overblik skabes ved beregningsprogrammet for tryktab i kanaler.
Step 3
Vil de beregnede parametre for lokalerne og placering af kanalføring og teknikrum være i overensstemmelse med bygherres andre krav til bygningen? Husk det er overslagsberegninger, og der skal være en sikkerhedsmargin i vurderingen, så den senere projektering kan gennemføres og være i overensstemmelse med det aftalte for miljørigtigt indeklima.