Vejledning

Temperatur

Det sværeste indeklimamæssigt er at kontrollere temperaturen i bygningen. Lykkes det, er mange problemer løst. Jo mindre temperaturen varierer fra anbefalet temperatur, des bedre er det. Men det er umuligt at fastholde en konstant temperatur. Kategori A svarer til, at temperaturen svinger minimalt , og ved B og C tillades større udsving.

Jo større varmebelastningen er i bygningen, des mere svinger temperaturen, og energiforbruget stiger kraftigt. Det er optimalt at vælge kategori A i forhold til indeklima og CO₂ udslip, men det kan sætte begrænsninger for byggeriet og den daglige brug af lokalerne.

Luftkvalitet

Det er relativt nemt at sikre luftkvaliteten i kategori A. Signalværdien er positiv og det vægter meget hos brugerne. Der skal mindre luft til at stabilisere luftkvaliteten end temperaturen. I de fleste tilfælde bør man vælge kategori A, ofte ændre det ikke projektet at vælge en lavere kategori.

Støj fra ventilationsanlæg

Det er en forudsætning, at lufthastighederne er lave, hvis man ønsker miljørigtigt indeklima. Men sidegevinsten er, at støjen er nem at håndtere, da den stiger med øgede lufthastigheder. Det er naturligt at vælge kategori A for støj, når målsætningen er miljørigtigt indeklima.

Transportenergi

Den eneste energi, som bruges for at håndtere den friske udeluft, er energi til ventilatorerne, så luften kan flyttes rundt i bygningen. Det er muligt uden sværdslag at sikre en optimal indblæsningstemperatur uden trækgener ved varmegenvinding. Og når bygningen er blevet for varm i løbet af dagen, kan den afkøles ved at cirkulere den kolde udeluft rundt i bygningen om natten, hvor den alligevel står tom.

Kategori A for transportenergi kan lade sig gøre, hvis ventilationsanlægget blot skal sikre luftkvaliteten. Hvis ventilationen skal bruges til at stabilisere de høje temperaturer om sommeren, så skal der vælges kategori B eller C.

Transportenergien er lav, hvis transportvejen for luften er kort, og lufthastighederne er lave i kanalerne. Det er vigtigt, at teknikrummet ligger centralt, og der er afsat plads til kanalføringen rundt i bygningen.

Det er også vigtigt, at det antal timer, hvor anlægget kører med maksimal ydelse, er mindst mulig. Den automatiske regulering sikrer, at der ventileres, når der er behov. Det optimer både energiforbruget og indeklimaet.

Eksempel

Tabellen viser de fysiske parametre, når der vælges kategori A, B eller C

Enmandskontor	Kategori A	Kategori B	Kategori C
Temperatur	21-23 °C Vinter 23,5-25,5 °C sommer	20-24 °C vinter 23-26 °C sommer	19-25 °C vinter 22-27 °C sommer
Luftkvalitet	460 ppm*	660 ppm*	1190 ppm*
Støj	30dB(A)	35 dB(A)	40 dB(A)
Energi til lufttransport	3 kWh pr. m2 opholdszone pr år**	6 kWh pr. m2 opholdzone pr år**	12 kWh pr. m2 opholdszone pr år**

Dette eksempel gælder enmandskontor, indeklima værdierne kan ændre sig ved andre rumtyper.

*Stigningen i CO₂ koncentrationen sammenlignet med udendørs niveau. Jo lavere værdi des bedre luftkvalitet. For at forbedre luftkvaliteten øges ventilationen pr. person. Den er 10 l/s pr. person ved for Kategori A, 7 l/s pr. person ved B og 4 l/s pr. person ved C.

**Opholdszonen er det gulvareal, hvor indeklimakravene er gældende. Ved kategori A må der bruges 3 kWh pr m² til lufttransport for at stabilisere de høje temperaturer og luftkvaliteten i bygningen. Det svarer til et CO₂ udslip på 1½ kg pr m² pr år. Opholdszonen er ofte det halve af bruttoetagearealet.

Dialog med rådgiverne om miljørigtigt indeklima

Dialogen med rådgiverne er vigtig, da det tidligt i projektet afgøres, hvad der er muligt, når alle ønsker til byggeriet er afvejet. Det vigtigste er, at der findes et kompromis, som sikrer et fornuftigt kompromis for indeklimaet, og at det opretholdes ved et lavt energiforbrug. Det er denne proces, som sikrer bygherren et miljørigtigt indeklima, og et kompromis er fornuftigt, når det er afbalanceret.

Fire krav ved miljørigtigt indeklima

De fire krav vedrører både indeklima og ventilation men også varmebelastningen i bygningen. Konceptet ved miljørigtigt indeklima er, at kølestrategien er begrænset til natkøling, hvor kold udeluft kan cirkuleres rundt i bygningen for at køle. For at overholde kravene til temperaturen skal tilladte varmebelastning fastlægges. Jo lavere den er, des mindre energi anvendes der i bygningen, og des mindre er transportenergien til at stabiliserer de høje sommertemperaturer.

Varmetabet gennem klimaskærmen i fyringssæsonen fastlægges ved at vælge lavenergiklasse 1 eller 2, som er beskrevet i bygnings reglement, mens miljørigtigt indeklima naturligt sætter rammerne for miljørigtig adfærd på arbejdspladsen.

Systemet, som regulerer indeklimaet, kan også bruges til miljøregnskab for hele bygningen med dataopfølgning på lokaleniveau. Løsningerne findes som standard. Det er bygherre og rådgivere som sammen fremtidssikrer bygningen i forhold til klima og indeklima. Det er nemmere, end man tror.

Kravspecifikation til miljørigtigt indeklima

Bygherrekrav til indeklima

I henhold til DS 1752, "ventilation i bygninger - projekteringskriterier for indeklima", har bygherre følgende krav:

Atmosfærisk indeklima:        Kategori A

Termisk indeklima:                Kategori B

Støj fra ventilationsanlæg:    Kategori A

Bygherrekrav til transportenergien

Den årlige transportenergi, som bruges til at transportere udeluft rundt i bygningen for at opfylde kravene til termisk og atmosfærisk indeklima, må ikke overstige E = 6 kWh pr. m² opholdszone i bygningen.

Beregning af opholdszonen er beskrevet i DS 474.

Udeluft må ikke afkøles, inden den ventileres ind i opholdszonen. Virkningsgraden for varmegenvindingen skal være så stor, at der ikke er behov for en eftervarmeflade, inden luften ventileres ind i opholdszonen.

Krav til overskridelse af det termiske indeklima

Når bygherre og rådgivere er blevet enige om kravene til miljørigtigt indeklima, så skal rådgiverne angive, hvor mange timer temperaturen må overskrides i arbejdstiden. Det gælder for både sommer og vinter.

Dokumentation

Det skal dokumenteres, at kravene til miljørigtigt indeklima er overholdt ved 1 års gennemgang. Dokumentationen skal udføres i overensstemmelse med DS 474 og DS yy(støj). Energiforbruget til transportenergien aflæses på monterede energimåler.