Din udfordring som arkitekt og rådgiver!
Det er rådgiverens opgave at sikre indeklimakravenes opfyldelse i byggeriet. Når det drejer sig om miljørigtigt indeklima er der nogle "spilleregler", som gør opgaven nemmere at håndtere.
Udfordringen ved miljørigtigt indeklima er temperaturen i lokalerne og transportenergien til ventilationen.
Det termiske indeklima: Kravene overholdes ved, at morgentemperaturen altid er den samme lave værdi. Herved kan temperaturen tillades at stige i arbejdstiden.
Transportenergien: Den lave transportenergi sikres ved at placere teknikrummet centralt, rigtig udformning af anlæg og store kanaler. Herved er transportvejen mindst mulig, der er små lufthastigheder og hensigtsmæssige trykfald.
Behovsstyret ventilation: Det er vigtigt, at ventilationen i lokalerne er behovsstyret. Det optimerer transportenergien og indeklimaet. Fx bør ventilationen være CO2 og temperatur reguleret.